Avocadomousse
En mousse, der formår at peppe dine grøntsagsstænger gevaldigt op. Lav gerne flere portioner, når du er i gang. Du får garanteret brug for dem.
Til 2 portioner
1 avocado
½ stort løg
salt peber
lidt citronsaft til at undgå iltning
Skær avocado og løg i mindre stykker, og stavblend hele herligheden med lidt salt og peber. Kom i 2 små bøtter, så har du til 2 gange snack med grøntsagsstænger.
Snack med skyr
Lad bær klare din trang til det søde.
Til 1 portion
2 store spsk skyr
1 håndfuld hindbær
Evt. 10 mandler, hvis snacken skal have lidt fylde
Drys med kanel – det smager dejligt og holder dit blodsukker stabilt
TIP: Snacken kan blive virkelig delikat, hvis du ”stabler” den som en trifli.
Rejesnack
En proteinrig snack, der kun bliver bedre af at trække natten over!
Til 1 portion (hvis du er godt sulten)
½ agurk
100-150 g rejer citron- eller limesaft
salt og peber
Skær den halve agurk i små tern. Vend agurketernene med rejerne. Smag til med citroneller limesaft og lidt salt og peber.
PRØV OGSÅ: Sund & slank - Søde, salte og sunde snacks