Vi har dem alle sammen. Lasterne. Men det er meget forskelligt, hvad man har hang til. Nogle er til det søde, mens andre har sværere ved at modstå det salte. Find ud af, hvad der er din ultimative last, og skab plads til den i dit liv, så du ikke går sukkerkold på din nye livsstil. Desværre laver de søde laster en masse blodsukkerballade i kroppen, fordi de typisk består af sukker, hvedemel, havregryn og andre madvarer, som løfter blodsukkeret hurtigt. Som resultat giver de søde sager øget sult, træthedsanfald, dårlig søvn og utilpashed. Det samme kan salte ting gøre. Især hvis de kommer fra energi, der er kulhydrater, som f.eks. chips der er lavet på kartofler. Det kan derfor være en stor fordel at have styr på nogle af de mange sunde snackalternativer der er. Snacks der indeholder sundt fedt, og som smager fantastisk. Prøv selv.
Chokoladecookies med macadamianødder
Disse kager er den rene sundhed. I hvert fald i forhold til den almindelige cookie, som er en kæmpe kaloriebombe, der får dit blodsukker til at løbe løbsk.
Fra nødderne får du sunde fedtstoffer, som er vigtige for kroppens hormonbalance, ligesom de mætter og giver et stabilt blodsukker.
Majbritt Louring Engell
Majbritt Louring Engell, 35 år, master i fitness og træning og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Hun er forfatter til flere bestsellerbøger med fokus på slankemad. Medejer af Netslank, Frk. Skrump Kostklinik, Diætistklinikken.dk.