Appelsinfromage med sprød nougat

Appelsinfromage med sprød nougat

En dejlig luftig appelsinfromage er den perfekte dessert på denne årstid.

6 personer

Ingredienser

  • 5 blade husblas
  • 2 bægre past. æggeblommer
  • 100 g sukker
  • 2 tsk. revet usprøjtet appelsinskal
  • 1½ dl appelsinsaft
  • 2 bægre past. æggehvider
  • 3 dl piskefløde
  • Pynt:
  • 1 dl piskefløde
  • usprøjtet appelsinskal
  • frisk mynte
  • sprød nougat
  • 100 g hakkede mandler
  • 100 g sukker

  1. Sæt husblassen i blød i koldt vand 10 min.
  2. Pisk æggeblommer og sukker godt til det er cremet, og tilsæt revet appelsinskal og 1 dl af appelsinsaften.
  3. Tag husblassen op med det vand, der hænger ved bladene, og smelt den over vandbad eller i mikroovn. Lad den køle af, til den er fingervarm. Rør ½ dl appelsinsaft i. Rør lidt af æggemassen i. Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens der røres.
  4. Pisk æggehvider og fløde stift hver for sig. Når æggeblandingen begynder at stivne lidt, vender du først de piskede æggehvider, og derefter flødeskummet, forsigtigt i. Hæld fromagen i portionsglas eller dekorative kopper. Stil fromagen tildækket i køleskab ca. 4 timer.
  5. Pynt med flødeskum, appelsinskal, frisk mynte og sprød nougat.
  6. Sprød nougat: Rist mandlerne på en tør pande. Smelt sukkeret i en tykbundet gryde eller stålpande, til det er gyldent, og kom de lune mandler i. Smør massen ud på bagepapir.
  7. Når det er stivnet, knuses den med en kagerulle. Gem 6 lidt større stykker, som du kan pynte fromagerne med.