Ærtesalat med blid gedeost
Servér salaten med ristet rugbrød, eller spis den til helstegt kylling, stegt fisk eller til en plukket, røget makrel.
2-4
Ingredienser
- Dressing:
- ¼ dl citronsaft
- 1 spsk flydende honning
- 3 spsk olivenolie
- salt
- Salat:
- 1 bundt forårsløg
- 3 dl bælgede ærter
- 3 håndfulde ærteskud
- Topping:
- 100 g blød gedeost
Sådan gør du
- Rør citronsaft, honning og olivenolie sammen, og smag dressingen til med salt. Snit forårsløgene i tynde skiver. Vend forårsløg, ærter og ærteskud med dressingen lige inden servering.
- Anret det hele på et fad, og top med gedeost og et par dryp honning.
- Servér straks.
- TIP! Er du slet ikke til gedeost, kan du bruge en blid, blød fetaost.