Aspargessalat med fyldig urtetabbouleh
I en ægte tabbouleh indgår altid bulgur, men vores rå version er tilberedt kun med krydderurter, nødder og grønsager.
ASPARGESSALAT MED FYLDIG ‘URTETABBOULEH’
Tid: ca. 30 min. (4 pers.)
1 bundt persille
1 lille håndfuld mynteblade
1 bundt frisk koriander
50 g mandler/cashewnødder
1 rødløg
1 agurk
1 peberfrugt
1 bakke cherrytomater
salt og peber
500 g grønne asparges
1. Skyl persille, mynte og koriander, og tør urterne godt. Kom urterne i en blender eller minihakker sammen med nødder og hakket løg, og kør til en grynet konsistens.
2. Halver agurken på langs, fjern kernerne med en teske, og skær agurken i små tern. Skær peberfrugt i små tern. Skær cherrytomaterne i både.
3. Vend urte-nødde-blandingen sammen med agurk, peberfrugt og cherrytomater. Smag til med salt og peber.
4. Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Skær asparges i tynde skiver med en skræller. Læg dem i iskoldt vand i 5 min. Afdryp asparges, og server med urtetabbouleh.
Få også opskriften på lækker hjemmelavet shawarma.