Bag en peberkage-kane med heste
Børn og børnebørn er trofaste julehjælpere, især når vi når til at udstikke sjove figurer. Brug kagedejen til en fin julekane, som trækkes af to heste og er fyldt med julesmåkager.
Total:1 time
Ingredienser
- 250 g sirup
- 150 g brun farin (2½ dl)
- 150 g smør eller margarine
- 1 æg
- 2 tsk natron
- 3 tsk kanel
- 1 tsk ingefær
- 1 tsk allehånde
- ½ tsk nelliker
- ca. 600 g mel (10 dl)
- flormelis og æggehvide
- rosiner
- ca. 300 g chokolade
Sådan gør du:
- Smelt sirup, farin og smør/margarine i en gryde. Lad det svale lidt og rør det sammenpiskede æg i.
- Bland natron og alle krydderier i lidt af melet og rør det i sirupsblandingen. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen til passende konsistens, dvs. til dejen kan udrulles.
- Læg dejen koldt 1 times tid.
- Rul dejen ud til en plade og udskær kanen og hestene efter skabelonen. Af resten af dejen udstikkes hjerter, træer og andre frigurer.
- Bag kagerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 8 min.
- Smelt chokoladen over vandbad, sprøjt en stribe chokolade på siderne af bag- og forklappen. Sæt dem først på den ene vognside, og tryk så den anden vognside på. Chokoladen stivner ikke med det samme, så sørg for at støtte kanen med skåle eller andet på hver side.
- Pynt: Rør glasuren sammen. Hæld den i en plastpose og klip et lille hul i det ene hjørne. Sprøjt siderne af kanen og pynt også hestene – øjnene er en rosin, som sættes fast i lidt glasur. Pynt også de små figurer.