fisk

Bagt fisk med vinterkål og nødder

Den moderne kogekone Nanna Simonsen laver den allerbedste vinterret

4

Ingredienser

  • 6-700 g torskefilet med skind
  • jomfruolivenolie
  • 1 tsk fint havsalt
  • 10-15 rosenkålsblade
  • 80-100 g ribbet frisk
  • grønkål
  • 2 stilke bladselleri
  • ½ fennikel
  • 1 lille porre
  • 30-40 g hasselnøddekerner
  • ¾ dl piskefløde
  • eller fløde 8%
  • 2 spsk jomfruolivenolie
  • 1 tsk citronskal
  • salt

Sådan gør du:

  1. Skyl fisken og dup den tør med køkkenrulle. Læg et stort stykke oliesmurt bagepapir i et ildfast fad. Læg fisken herpå med kødsiden opad. Drys med salt og lad fisken trække koldt i 1/2 time. Tænd ovnen på 250°.
  2. Rengør grønsagerne. Hak grønkålen meget groft og snit bladselleri, fennikel og porre fint. Hak hasselnødderne meget groft og hold dem for sig. Bring fløden i kog med 2 dl vand, olie, citronskal og salt i en sauterepande. Kom alle grønsager heri og giv dem et opkog. Tag dem hurtigt op af væsken og lad dem dryppe lidt af.
  3. Kog væsken ind til ca. en fjerdedel, kom de hakkede nøddekerner i og lad det lige akkurat komme i kog. Tag panden af blusset og vend grønsagerne i. Dup fisken tør.
  4. Dryp lidt olie over den og pak bagepapiret sammen om den. Sæt fisken i den varme ovn og lad den bage i 8-12 min. alt efter filetens tykkelse. Fjern skindet og fordel grønsager og væde over fisken.
  5. Dryp lidt ekstra jomfruolivenolie over og server torsken med det samme med kartofler til.