Bedstefars skæg med brombær
En saftig version af den populære kage er her bagt med sæsonens brombær og krydret med kanel. Den luftige marengs har fået et delikat strejf af citron.
12 stykker
Total:1 time 15 minutter
Arbejdstid:30 minutter
Ingredienser
- 200 g blødt smør
- 250 g sukker
- 4 æggeblommer (gem æggehviderne til skæg)
- 400 g hvedemel
- 1 spsk. stødt kanel
- 2 tsk. bagepulver
- 2½ dl sødmælk
- 300 g brombær
- 125 g sukker
Marengsskæg:
- 4 æggehvider
- 1 tsk. citronsaft
- 1 tsk. fintrevet citronskal
- 250 g sukker
- 2 spsk. kartoffelmel
Drys:
- flormelis
Sådan gør du:
- Pisk smør og sukker skummende i en skål. Rør én æggeblomme i ad gangen.
- Bland mel med kanel og bagepulver. Drys det igennem en si ned i dejen skiftevis med mælken, og rør med en dejskraber, til dejen er ensartet.
- Fordel dejen i en bageform eller et ovnfast fad (ca. 25 x 25 cm) beklædt med bagepapir. Bag kagen i 20 min. i en 175 grader varm ovn.
- Rør brombær og sukker sammen, og fordel det i et jævnt lag på den varme kage. Bag videre i 10-15 min. Stik et træspid eller en lille kniv i kagen – bag videre, hvis der stadig er rå dej på. Tag kagen ud af ovnen, og skru ovnen op på 200 grader.
- Marengsskæg: Pisk æggehviderne stive med citronsaft, citronskal og 1 spsk. sukker. Vend resten af sukkeret i de stive æggehvider, og drys kartoffelmel igennem en si ned i marengsmassen.
- Fordel marengsdejen over kagen, og bag kagen i yderligere 10 min., til marengsen er gylden. Afkøl kagen på bagerist. Drys med flormelis, og skær kagen ud i mindre stykker.