Blommeroulade

Blommeroulade

Den smukke roulade er rullet med friske blommer.Arbejdstid: 40 min.Koge/bagetid: 15 min.Ikke fryse-egnet

1 roulade =16 stk.

Ingredienser

  • Kage:
  • 3 æg str. L
  • 150 g sukker
  • 60 g mel
  • 60 g kartoffelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk sukker til drys
  • Fyld:
  • 500 g blommer (i stedet kan der bruges æbler, pærer eller frosne bær, f.eks. brombær)
  • 150 g sukker
  • 1 tsk fintrevet citronskal
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk stødt kanel (eller
  • 1/2 tsk stødt ingefær)
  • 3 blade husblas

  1. Udsten blommerne og skær dem i både. Kom dem i en gryde sammen med sukker, fintrevet citronskal, citronsaft og kanel eller ingefær og giv dem et opkog. Skru lidt ned for varmen og lad dem simre møre ca. 8 min.
  2. Tag gryden af varmen. Udblød husblassen i koldt vand, knug vandet af og smelt husblassen i de varme blommer. Hæld det over i en skål og stil det koldt.
  3. Tænd ovnen på 250 grader. Pisk æggene meget luftige med sukker – ca. 5 min. med en håndmikser. Sigt de to slags mel og bagepulver sammen og vend det i æggemassen. Fordel dejen jævnt på et stykke bagepapir i en bradepande og bag rouladebunden i 7-8 min.
  4. Vend kagen ud på et stykke sukkerdrysset papir og træk bagepapiret af den. Bred straks blommemosen ud over kagen og rul den tæt sammen. Stil kagen koldt indtil servering.