Lækre bønnefritter
Lækre bønnefritter som kan serveres med chipotlemayo som dyppelse og kan bruges som tilbehør til alt fra bøffer til tofuburger.
2
Total:30 minutter
Arbejdstid:15 minutter
Ingredienser
Bønnefritter:
- 200 g grønne bønner
- 100 g pankorasp
- ½-1 tsk cayennepeber
- salt
- 2 æg, piskede
Chipotle-mayo:
- 3 spsk skyr
- 1 spsk mayonnaise
- 2-3 tsk god chilisauce, gerne chipotle
- lidt limesaft
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 200 grader. Skyl bønnerne, dryp dem godt af, og nip enderne af dem. Bland panko med cayennepeber og salt, og pisk æggene sammen med en gaffel.
- Vend bønnerne i æg og derefter i panko.
- Læg bønnerne i et lag på bagepapir på en bageplade, og bag dem i 15 -20 minutter, til de er sprøde udenpå og al dente i midten.
- Rør imens skyr, mayonnaise og chipotle sammen. Smag til med salt.
- Server ”fritterne” med chipotlemayo.