Boller i karry med æble og selleri

Boller i karry med æble og selleri

Dansk klassiker, boller i karry, lavet med hakket kyllingekød og serveret med rugbrød og cashewnødder.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    500 Kcal
  • Fedt:
    30 %
  • Protein:
    31 %
  • Kulhydrat:
    39 %

Boller i karry med æble og selleri til 4 personer

Total:40 minutter

Ingredienser

  • 500 g hakket kyllingekød
  • 1 æg
  • 1 finthakket skalotteløg
  • 35 g god rasp
  • 1 spsk timianblade
  • salt, friskkværnet peber
  • 1 spsk olivenolie
  • KARRYSAUCE:
  • 1 spsk smør
  • 1-2 spsk karry
  • 2 spsk mel
  • 5-6 dl kogende hønsebouillon
  • ½ selleri i tern
  • 1 udkernet æble i tern
  • 25 g cashewnødder
  • persille
  • 300 g groft rugbrød

Sådan gør du:

  1. 1. Rør kyllingekødet med alle ingredienser. Del og form farsen til små frikadeller og brun dem på begge sider i en stor sauterepande i olivenolie.
  2. 2. Lav saucen: Svits smør og karry, drys mel over, bag af og spæd med den kogende bouillon lidt efter lidt. Læg selleri- og æblestykker i saucen og lad dem snurre 4-5 minutter.
  3. 3. Hæld saucen over kyllingebollerne i panden og lad det hele simre i yderligere 10-15 minutter. Smag til med salt og peber, drys med cashewnødder og persille og server med rugbrød.
  4. Energi pr. person: 500 kcal, fedt 30%, protein 31%, kulhydrat 39%