Brunch opskrift 300 kr.: Omelet og yoghurt

Brunch 300 kr.: Omelet og yoghurt

Inviter til brunch med en masse lækkerier. Her er det med et budget på 300, kr.Morgenmadsklassikere som kan varieres i det uendelige.

4

Ingredienser

  • OMELET MED OST OG BACON
  • 150-200 g bacon i tynde skiver
  • 6-8 æg (beregn ca. 1 ½ - 2 æg per omelet alt efter ægget størrelse)
  • ca. 200 g revet ost
  • olie til stegning
  • DRÆNET YOGHURT MED SÆSONENS FRUGT
  • Ca. 5 dl drænet yoghurt
  • Sæsonens frugt skåret i mindre tern eller tynde skiver

Sådan laver du brunch

  1. OMELET MED OST OG BACON
  2. Steg baconskiverne ved mediumhøj varme til de er gyldne og sprøde på begge sider, og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
  3. Pisk æggene grundigt sammen i en skål. Tilsæt ca. 1 spsk vand per æg. Krydr med salt og peber. Hæld en god sjat olie på den meget varme slip-letpande og hæld æggemassen på panden, så æggemassen fordeler sig i et tyndt lag på hele panden. Drys med ost. Efter et par minutter eller når underfladen er gylden foldes eller vendes omeletten sammen til en trekant eller en rulle.
  4. Lav en omelet til hver person.
  5. DRÆNET YOGHURT MED SÆSONENS FRUGT
  6. Kan du få fat i et par passionsfrugter, giver de en skøn smag til resten af frugterne, og så ser det smukt ud når den gule saft og de sorte passionfrugtkerner blander sig med resten af frugten.
  7. Anret yoghurten i mindre glas og top med den udskårne frugt. Servér med det samme.