Brunch opskrift 300 kr.: Sandwich og danskvand med sirup

Brunch 300 kr.: Sandwich og danskvand med sirup

På brunchbordet må der rigtig gerne være lækre sandwich og selvfølgelig en forfriskende læskedrik.

4

Ingredienser

  • MOZZARELLA-PESTO SANDWICHES
  • 8 stykker brød af et godt surdejsbrød
  • 2 pakker mozzarella
  • 1 lille glas rød pesto
  • olie eller smør til stegning
  • DANSKVAND MED ORANGE-VANILJESIRUP
  • Saft fra 2 appelsiner
  • 1 vaniljestang
  • sukker efter smag
  • 1 liter danskvand

Sådan laver du brunch

  1. MOZZARELLA-PESTO SANDWICHES
  2. Skær brødet i mellemtynde skiver. Smør halvdelen af brødskiverne med pesto og læg et lag mozzarella ovenpå. Kom de resterende brødskiver over, og del hver sandwich over i to. Rist sandwichene på en varm pande med lidt olie eller smør, indtil begge sider er gyldne og osten begynder at smelte. Servér med det samme.
  3. DANSKVAND MED ORANGE-VANILJESIRUP
  4. Kog appelsinsaft, vaniljestang og sukker sammen til det har en konsistens som sirup. Lad den køle helt af i køleskabet og hæld den på en kande. Inden servering blander du med danskvand. Servér med isklumper i.

Tip

Du kan lægge sandwicherne sammen i forvejen, og bare stege dem lige inden servering.

Du kan lave siruppen dagen i forvejen.