Burger med asiatisk strejf

Burger med asiatisk strejf

På travle dage skal middagsmaden være både nem og lækker og denne burger tager ingen tid, men smager skønt.

4 personer

Total:15 minutter

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • salt og peber
  • 1 usprøjtet lime
  • 1 bundt koriander
  • 1 rød chili
  • 1 spsk. kokosfedt/olie
  • 4 brioche boller
  • 1 rødløg
  • 1 agurk
  • 2 hjertesalat
  • 4 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. sød chilisauce

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 gr.
  2. Kom hakket kød i en skål. Krydr med salt og peber. Riv limeskal ned til kødet. Hak halvdelen af korianderen, og gem resten til senere. Skyl og hak chili fint. Rør kødet sammen med hakket chili, limeskal og koriander.
  3. Form kødet til fire flade burgerbøffer.
  4. Opvarm kokosfedt/olie på en pande. Steg bøfferne i 2½ minut på hver side.
  5. Kom bollerne i ovnen i 4 min.
  6. Pil rødløg, og skær i tynde både. Skyl agurken, og skær den først i skiver, og herefter i stave. Skyl salatbladene.
  7. Rør mayonnaise sammen med chilisauce.
  8. Smør bollerne med chilimayonnaise, og saml herefter burgerne med bøf, løg, agurk og resten af korianderbladene.