Chili con carne med chokolade
Måske lyder det underligt for dig at komme chokolade i aftensmaden, men ikke når du først har smagt det. Chokoladen afrunder smagen i denne chili con carne
4 personer
Ingredienser
- 400 g okseklump i 3x3 cm tern
- 2 løg
- 1 spsk. olivenolie
- 1 ds. flåede, hakkede tomater
- 2 dl bouillon
- 2 spsk. koncentreret tomatpuré
- 1-2 tsk. finthakket frisk chili
- 15 g mørk chokolade
- 1 kanelstang
- 2 dl sultanas eller almindelige rosiner
- 2 tsk. chili spice mix fra Santa Maria serien
- Pynt: frisk koriander eller persille
- Tilbehør:
- Lunede mexicanske fuldkornstortillaer, cremefraiche 9% samt grønsagsfad med majs, peberfrugter, tomater, agurk og fintsnittet grøn salat
- Hak løgene. Varm olien op i en stegegryde. Brun kødet. Kom løgene i, og svits dem kort med.
- Tilsæt de øvrige ingredienser. Kog op, og lad retten småsnurre under låg i ca. 1 ½ time til kødet er meget mørt. Fjern kanelstangen. Smag til med salt og peber.
- Pynt med koriander eller persille.