Donuts med chokolade og banan
Du kan sagtens selv bage donuts derhjemme - og her får du Ditte Ingemanns opskrift på lækre doughnuts med banan og chokolade, der skal bages i ovnen.
12 donuts
Total:40 minutter
Ingredienser
- Dej:
- 100 g smør
- 1¼ dl mælk
- 1¼ dl rørsukker
- 1 æg
- 1 dl bananmos
- 2½ dl mel
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. bagepulver
- ½ dl kakao
- Chokoglasur:
- 2½ dl flormelis
- 4 spsk. kakaopulver
- 4 spsk. sødmælk
- kagepynt
Sådan bager du donuts
- Sæt ovnen til 180 gr. Smelt smørret, og pisk det sammen med mælk, rørsukker, æg og moset banan.
- Bland mel, salt, bagepulver og kakao, og pisk i dejen.
- Kom dejen i en sprøjtepose eller en frostpose, og klip hul i enden. Pres dejen ud i doughnutformen. De skal kun fyldes halvt op, da dejen hæver.
- Sæt formene med dej i ovnen, og bag dem ca. 12-15 min., til dejen har sat sig.
- Lad kagerne køle helt af, og glaser dem med chokoladeglasur.
PRØV OGSÅ:Berlinere og doughnuts