Chokoladeroulade

Chokoladeroulade med appelsin

Ingredienser

  • Arbejdstid:
  • 40 min
  • Bagetid:
  • 8-10 min.
  • Fryse-egnet
  • 3 æg
  • 150 g sukker (knap 2 dl)
  • 75 g chokolade
  • 2 spsk kakao
  • 4 spsk hvedemel
  • 70 g kartoffelmel (1 dl)
  • 1 tsk bagepulver
  • Fyld:
  • 100 g smør
  • 100 g flormelis (2 dl)
  • 1/2 dl cremefraiche (18%)
  • 1 appelsin (revet skal)
  • 2-3 tsk appelsinsaft
  • Endvidere: sigtet kakao, frugt og nødder

  1. Pisk de hele æg og sukker sammen.
  2. Smelt chokoladen og rør den i.
  3. Bland kakao, hvedemel, kartoffelmel og bagepulver og vend det forsigtigt i æggemassen.
  4. Kom bagepapir på bagepladen og hæld dejen ud herpå.
  5. Bag rouladebunden midt i ovnen ved 225 grader i 8-10 min.
  6. Vend bunden ud på sukkerdrysset bagepapir og dæk straks med et fugtigt viskestykke over bagepapiret. Lad bunden svale af.
  7. Fyld: Rør blødt smør og flormelis sammen til en creme og rør cremefraiche i sammen med appelsinsaft og revet appelsinskal.
  8. Fordel cremen over den helt kolde bund og rul sammen herom.
  9. Sigt kakao over før servering og pynt evt. rouladen med frugt og nødder.