Chokoladetærte med hasselnødder
En smuk kage at servere efter en god middag.
8 personer
Ingredienser
- Tid: 30 min.
- Bagetid: 15 min.
- Tærtebund:
- 150 g hvedemel
- 50 g flormelis
- 100 g smør (blødt)
- 1 æggeblomme
- Chokoladecreme:
- 3 dl piskefløde
- 300 g mørk chokolade
- 40 g smør
- 3 spsk. Amaretto (mandellikør)
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. kanel
- Pynt:
- 50 g hasselnøddeflager
- Tilbehør: flødeskum
- Kom mel i en skål sammen med sigtet flormelis.
- Kom blandingen i en foodprocessor sammen med smørret, og saml hurtigt dejen med æggeblommen.
- Sæt dejen på køl i ca. 30 min. og tænd ovnen på 200 grader.
- Kom tærtedejen i en tærteform (ca. 26 cm i diameter) beklædt med bagepapir. Prik bunden med en gaffel.
- Bag bunden i ca. 15 min. Lad den afkøle.
- Chokoladecreme: Varm fløden op til kogepunktet i en gryde.
- Hak chokoladen, og kom den i en skål. Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør godt, til chokoladen er smeltet. Pisk smørret i chokoladecremen sammen med mandellikør, vaniljesukker og kanel.
- Fordél cremen over den forbagte tærtebund. Lad kagen stå på køl i et par timer.
- Rist hasselnøddeflagerne gyldne på en varm pande. Drys dem over tærten før servering.
- Servér kagen med en klat flødeskum.