Chokoladetærte

Chokoladetærte

En drøm af en chokoladetærte.

6-8 personer

Ingredienser

  • Tærtedej:
  • 90 g smør
  • 175 g hvedemel
  • 2 æggeblommer
  • evt. lidt koldt vand
  • Desuden:
  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 4 spsk. stærk kaffe
  • 3 æg
  • 1 spsk. hvedemel
  • Pynt:
  • 2 spsk. kakaopulver og 50 g hvid chokolade

  1. Smuldr smørret i melet. Saml dejen med æggeblommerne og evt. lidt koldt vand. Lad dejen hvile i køleskab ca. ½ time. Rul dejen ud, og for en smurt tærteform (ca. 22 cm i diameter) med den.
  2. Forbag tærtebunden ca. 10 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe.
  3. Hak chokoladen. Smelt langsomt smørret i en gryde sammen med sukkeret. Kom hakket chokolade og kaffe i. Tag straks gryden fra varmen, og rør det jævnt. Rør et æg i ad gangen. Vend hvedemelet i. Kom chokoladedejen i tærtebunden. Bag tærten ved 180 gr. i ca. 40 min. Afkøl tærten. Pynt med sigtet kakaopulver. Smelt den hvide chokolade over vandbad eller i mikroovn, og lav mønstre over tærten med den hvide chokolade, brug en ske eller en gaffel.
  4. Rul tærtedejen ud på et stykke bagepapir, så er det nemt at beklæde tærteformen, uden at dejen går i stykker. Fjern forigtigt bagepapiret.
  5. Når du har forbagt tærtebunden 10 min. hælder du chokoladedejen i. Bag tærten ved 180 gr. i ca. 40 min. Fyldet skal være konfektagtig og fugtigt efter bagningen.