Chowder suppe
Chowder er en tyk, fyldig suppe af løg, porre, kartoffel, bladselleri, majs og laks toppet rundhåndet med fintskåret purløg.
Næringsindhold
- Energi pr. person:600 Kcal
- Fedt:20 %
- Protein:23 %
- Kulhydrat:57 %
Amerikansk fiskesuppe til 4 personer
Total:40 minutter
Ingredienser
- 250 g lakse- eller ørredfilet
- 2 tsk smør
- 2 skiver røget bacon i tern
- 1 hakket løg
- 1 knust fed hvidløg
- 1 snittet porre
- 1 fintsnittet stilk bladselleri
- 2 spsk hvedemel
- salt, friskkværnet peber
- 2 groftrevne bagekartofler (ca. 400 g)
- 1 l minimælk
- 1 dl fløde 9%
- 125 g minimajs i skiver.
- Servering:
- 1 bdt purløg
- 400 g grillet brød.
Sådan laver du chowder
- 1. Tænd ovnen på 200 grader, læg fisken på et stykke bagepapir, drys salt og peber på og bag den 10-12 minutter, til den er fast.
- 2. Varm smørret og svits bacon, løg, hvidløg, porre og bladselleri heri under omrøring et par minutter.
- 3. Drys mel over, rør om, krydr med salt og peber og tilsæt kartoffel, mælk samt fløde og lad det hele snurre ca. 15 minutter – til kartoflerne er møre.
- 4. Læg minimajsene i og kog yderligere 2 minutter. Tjek krydringen. Pluk fisken i store flager, læg dem i suppen, der serveres med purløgsdrys.