Bag en KÆMPE cookie. Og servér den som pizza
Lav en lækker cookiedej med havregryn og hakket chokolade, form den til en pizza, og bag den. Skær pizzaen i trekanter, mens den endnu er lun, og servér dem med iskold mælk til. Ungerne vil elske det. Se her, hvordan du bager en kæmpe cookie - og serverer den som pizza:
1 stor cookie eller 12-16 skiver
Total:35 minutter
Arbejdstid:15 minutter
Ingredienser
- Arbejdstid: 25 min.
- Bagetid: 22 min.
- Dejen er fryse-egnet
- Ingredienser:
- 125 g hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- ¼ tsk salt
- 100 g blødt smør
- 60 g farin
- 60 g sukker
- 1 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 100 g havregryn
- 100 g mørk chokolade (grofthakket)
- 75 g valnødder (grofthakkede)
- Pynt:
- 50 g hvid eller mørk chokolade
Sådan bager du en cookie-pizza:
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Sigt mel og bagepulver og tilsæt salt.
- Rør smørret sammen med farin og sukker og tilsæt æg og vaniljesukker.
- Rør melet i dejen og tilsæt havregryn, chokolade og nødder.
- Læg ringen fra en springform (ca. 20 cm i diameter) på en bageplade med bagepapir og smør dejen ud i ringen.
- Fjern ringen og bag kagen 18-22 min. – til den akkurat er gennembagt.
- Lad kagen hvile på pladen 5-10 min. og flyt den over på et skærebræt.
- Del den i 12-16 trekanter og pynt med smeltet chokolade. Servér kagerne lune eller afkølede. Opbevar dem i en kagedåse.