Sellerisuppe

Cremet sellerisuppe med stegte æbler

Dette er en suppefavorit, hvor knoldselleri får lækkert selskab af æbler og ikke mindst blåskimmelost. Tip: Hvis du ikke er vild med blåskimmelost. kan de stegte æbler vendes med lidt reven parmesanost i stedet.

4 personer

Total:30 minutter

Arbejdstid:10 minutter

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ kg knoldselleri
  • 2 æbler
  • 1 spsk olivenolie
  • 4-5 timiankviste
  • 8 dl grøntsagsbouillon
  • 2 dl piskefløde
  • flagesalt og peber

Stegte æbler

  • 2 æbler
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk æbleeddike
  • 2 spsk sukker
  • flagesalt og peber
  • 2 spsk lyse rosiner
  • 100 g blåskimmelost

Sådan gør du:

  1. Pil og hak løget fint.
  2. Pres hvidløgene.
  3. Skræl knoldselleri og skær i tern.
  4. Skræl æblerne og skær i mindre stykker.
  5. Varm olien i en gryde og svits løg, presset hvidløg, knoldselleri, æbler og timian i 2-3 minutter.
  6. Hæld bouillon på og lad grønsagerne simre ved svag varme under låg i ca. 20 minutter til sellerien er mør.
  7. Si bouillon fra og blend selleri – tag timiankviste op – mens du gradvist spæder til med bouillon indtil suppen, har en dejlig cremet konsistens.
  8. Kom suppen tilbage i gryden. Tilsæt fløde og varm op. Smag til med flagesalt og peber.
  9. Skær æblerne i kvarte. Fjern kernehus og skær æbler i både. Behold gerne skrællen på, hvis den er pæn.
  10. Smelt smørret på en lille pande. Tilsæt æbler og steg et par minutter.
  11. Tilsæt eddike og lad det fordampe.
  12. Kom sukker og rosiner på panden og lad æblerne simre ca. 3 minutter. Smag til med flagesalt og peber.
  13. Tag panden af varmen og vend med smuldret blåskimmelost.
  14. Server suppen i skåle og top med stegte æbler med blåskimmelost.