Det høje C: 3 opskrifter med appelsin
De saftige appelsiner er fyldt med sunde C-vitaminer. Spis dem lige nu, og få et naturligt vitamintilskud.
APPELSINCARPACCIO
Kalorielet dessert
4 PERSONER
4 appelsiner
1 rød grape
1 lime
1 tsk rørsukker
4 kviste frisk mynte
LIMECREME:
1 dl yoghurt naturel 1,5%
1 spsk flormelis
korn af 1 stang vanilje
reven skal af 1 lime
SÅDAN GØR DU: Skræl appelsiner, grape og lime. Skær dem i skiver, anret dem på et fad og drys sukker og mynteblade over. Rør yoghurt med flormelis. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn i i yoghurten sammen med den revne limeskal. Dryp limecreme over citrusfrugterne.
ENERGI PR. PERSON: 120 kcal, protein 9%, kulhydrat 82%, fedt 9%
APPELSIN-CHILI-SMOOTHIE
Energiboost
2 PERSONER
1 rød chili
2 bananer
4 dl friskpresset appelsinsaft
1 håndfuld isterninger
SÅDAN GØR DU: Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Kom chili, bananer i skiver og appelsinsaft i en blender og kør til en tyktflydende drik. Server straks med isterninger.
ENERGI PR. PERSON: 190 kcal, protein 6%, kulhydrat 88%, fedt 6%
APPELSINSALAT MED FENNIKEL
Hurtigt mellemmåltid
4 PERSONER
2 fennikler
2 store saftige
appelsiner
1 rødløg
1 bundt persille
1 granatæble
peber
SÅDAN GØR DU: Halver fenniklerne, fjern stokken og snit dem meget fint − gerne på en mandolin. Skræl appelsinerne og skær i fileter. Skær løget i tynde både. Skyl persillen og hak den fint. Vend fennikler med appelsin, rødløg og persille. Halver granatæble og pres saft og kerner over salaten. Krydr med peber.
ENERGI PR. PERSON: 100 kcal, protein 10%, kulhydrat 83%, fedt 7%