Falafel

Falafel

(2 personer)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Stegetid: 10 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • Ingredienser:
  • 1 dåse kikærter
  • 100 g frosne ærter (optøet)
  • ½ løg (skiver)
  • 1-2 fed hvidløg (knust)
  • 3 spsk mel
  • frisk mynte (eller persille)
  • ½ tsk groft salt
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk stødt koriander
  • ¼ tsk stødt cayenne/chili
  • ¼ tsk bagepulver
  • 1 æg
  • 1 spsk citronsaft
  • Dressing:
  • 75 g tahini (sesampasta)
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 fed hvidløg (knust)
  • ¾-1 dl vand
  • Tilbehør:
  • pitabrød
  • grøn salat
  • tomater
  • agurk
  • peberfrugt

  1. Hæld væsken fra kikærterne og hak dem groft i en foodprocessor. Tag ca. halvdelen over i en skål og hak resten fint med afdryppede ærter, løg, hvidløg, mel, krydderurter og krydderier.
  2. Bland det sammen med de grofthakkede kikærter og tilsæt sammenpisket æg og citronsaft. Sæt farsen i køleskabet min. 30 min.
  3. Rør dressingen sammen.
  4. Skyl og slyng salaten og skær tomater, agurk og peberfrugt i skiver.
  5. Form farsen til kugler (som bordtennisbolde) og tryk dem let flade. Steg dem i varm olie på en pande eller i en frituregryde (180 grader) 3-5 min. Dryp af på køkkenrulle og anret i lune pitabrød med salat og dressing.