Falafler på rugbrød med tomatsalsa og hvidløgsdressing

Falafler på rugbrød med tomatsalsa og hvidløgsdressing

Falafler på rugbrød med tomatsalsa og hvidløgsdressing. Bruger du kikærter fra dåse og bager falaflerne i ovnen, er de ekstra nemme at lave.

FALAFLER PÅ RUGBØD MED TOMATSALSA OG HVIDLØGSDRESSING

Tid: ca. 40 min.

(4 pers.)

8 kviste mynte

8 kviste persille

1 lille løg

2 fed hvidløg

1 dåse kikærter

2 spsk. tahin

2 æg

1 spsk. hvedemel

½ dl olivenolie

1 spsk. spidskommen

lidt olie til pensling

Tomatsalsa:

500 g tomater

1 peberfrugt

1 chili

2 fed hvidløg

1 lille bundt basilikum

Hvidløgsdressing:

2 dl yoghurt naturel

1-2 fed hvidløg

salt og peber

1 salathoved

rugbrød i skiver

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Hak krydderurterne. Hak løget, og pres hvidløgene.

3. Kom krydderurter, løg, hvidløg, afdryppede kikærter, tahin, æg, hvedemel, olie og spidskommen i en foodprocessor, og kør til en fast masse. Massen skal være grov, men sammenhængende.

4. Form massen til 16 kugler. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og tryk dem let flade. Dryp lidt olivenolie over, og bag dem i ovnen i ca. 15 min. Vend dem hvert 5 min., så de bliver jævnt brune.

5. Hak tomaterne, og snit peberfrugten fint. Flæk chilien. Skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Vend tomater med peberfrugt, chili, presset hvidløg og basilikum. Smag til med salt og peber.

6. Rør yoghurt med presset hvidløg, og smag til med salt og peber.

7. Skyl salaten. Server falaflerne på rugbrød med salat, tomatsalsa og hvidløgsdressing.

TIP 

Du kan sagtens  servere falaflerne medfladbrød eller pitabrød i stedet.

► SE OGSÅ: Frittata med asparges, kål og pesto

► SE OGSÅ: Spinat-galette & nye gulerødder med knas

► SE OGSÅ: Courgettepasta med basilikum, citronolie, parmesan og mandler