Fiskesuppe med jordskok
Denne fiskesuppe ser rigtig flot ud og egner sig fint som gæstemad. Den kan eventuelt deles til 2 personer som forret, og så kan der serveres en hovedret med 85 g kød og 175 g grønsager.
Ingredienser
- 120 g torsk eller anden hvid fisk
- 50 g blåmuslinger (vægt uden skal)
- 125 g jordskok
- 25 g skalotteløg
- 50 g selleri
- 50 g gulerod
- 4 dl vand
- 3 tsk fiskebouillon
- 1 lille bundt dild
- 1 fed hvidløg
- lidt safran (kan erstattes af gurkemeje)
- salt & peber
- eventuelt 25 g DDV yoghurt
- dildkviste
- Skær grønsagerne i bittesmå tern og kog dem møre i vand tilsat bouillon, dild, hvidløg og safran.
- Kog stænglerne af dilden med (fjernes efter kogning).
- Skær torsken i store tern og damp dem og muslingerne hver for sig. Fisk og muslinger lægges i suppen, der smages til og eventuelt rundes af med en klat DDV yoghurt. Pynt med friske dildkviste.