Flødebolletrifli med friske bær

Trifli er en nem og hurtig sommerdessert, som er perfekt, når der er masser af friske bær at få fat i. Denne er lavet med flødeboller og er et sikkert hit hos både børn og voksne! Du kan bruge makroner eller skifte dem ud med andre typer af kiks eller småkager.⁠

flødebolle trifli høj.jpg

Personer:6

Ingredienser

  • 2,5 dl piskefløde⁠
  • 3 spsk cremefraiche⁠
  • 1 tsk vaniljesukker⁠
  • 100 g makroner⁠
  • 400 g blandede bær (f.eks jordbær, hindbær og blåbær)⁠
  • 12 flødeboller⁠

  1. Pisk fløden til skum, og vend cremefraiche og vaniljesukker i.⁠
  2. Knus makronerne, og fordel dem i 6 glas. Mas flødebollerne let, og kom 1 flødebolle i hvert glas. Fordel halvdelen af flødeskum og bærrene i glassene. Gentag dette, så der kommer to lag i hvert glas. Server straks.⁠

Desserten skal helst serveres lige, når den er samlet, så makronerne ikke bliver for bløde.⁠