Fragilité med bær

Fragilité med bær

(ca. 12 stk.)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Bagetid: 45 min.
  • Frysetid: 3-4 timer
  • Ingredienser:
  • 4 æggehvider
  • 200 g flormelis (4 dl)
  • 100 g mandler (finthakkede)
  • 1 spsk mel
  • Fyld:
  • 250 g hindbær, brombær eller jordbær
  • 3 spsk sukker
  • 2½ dl piskefløde (pisket til skum)
  • Pynt:
  • flormelis
  • friske bær

  1. Pisk æggehviderne stive. Pisk ¼ af flormelissen i æggehviderne og vend derefter forsigtigt resten af flormelissen i sammen med mandler og mel.
  2. Aftegn en firkant (30 x 30 cm) på bagepapir lagt på en bageplade og fordél dejen heri. Bag bunden i ca.45 min. ved 125-130 grader. Lad bunden svale lidt på bagepapiret, før den forsigtigt lempes over på en bagerist for at blive kold.
  3. Mos bærrene med en gaffel og smag til med sukker. Vend flødeskum i. Skær bunden over i to lige store stykker og læg de to bunde sammen omkring hindbærfyldet. Stil kagen i fryseren i 3-4 timer.
  4. Del kagen i 12 mindre kager, mens den endnu er halvfrossen. Sigt et tyndt lag flormelis over kagerne og pynt hver kage med bær. Servér kagerne netop optøet fra fryseren, så smager de bedst.