Fransk nougat
En god fransk nougat skal have en lækker blød konsistens og smage dejligt af ristede nødder.
30 stk. fransk nougat
Ingredienser
- Fransk nougat
- 75 g hasselnøddekerner
- 75 g mandler
- 5 dl sukker
- 1 knivspids salt
- ½ dl flydende honning
- 1¼ dl vand
- ca. 1 dl æggehvider, ca. 2 – 3 stk.
Sådan laver du fransk nougat
- 1. Rist nøddekernerne på en tør pande, og gnid de brune hinder af. Rør sukker, salt, honning og vand sammen i en tykbundet gryde, og lad det koge ved middel varme i ca. 1 time, til massen er blevet tyktflydende og lysegul.
- 2. Lav så ”knækprøven”: Dyp en træpind, først i massen og derpå i koldt vand. Sukkerlaget skal stivne med det samme, blive klart og glasagtigt og kunne brækkes, men der skal dog være en smule sejhed tilbage. Pisk æggehviderne meget stive, og hæld i en tynd stråle den varme sukkerlage i, mens du fortsat pisker. Bliv ved med at piske, indtil du har en sej og glat masse – jo længere, jo bedre, for desto sejere bliver den færdige nougat.
- 3. Hak nøddekerner groft, og rør dem i massen. Hæld nougaten ud på en oliepenslet marmorplade eller bagepapir, og form den til
- ca. 2 cm brede stænger. Stil dem køligt og tørt (ikke i køleskabet) natten over, og skær dem så i lige store stykker. Læg dem evt. i små papirforme, og opbevar dem i en dåse