Kvædebrød

Hjemmebagt brød med kvæder

Kvæder er måske ikke lige det første, man forbinder med bagværk, men du kan faktisk sagtens tilsætte fintrevet kvæde til denne dej og bage et lækkert grahamsbrød med kvæde.

2 små brød med kvæde

Total:1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 2 spsk. rapsolie
  • 100 g fintrevet kvæde uden skræl og kernehus
  • 100 g grahamsmel
  • ca. 500 g hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling

Sådan bager du grahamsbrød med kvæde

  1. 1. Opløs gæren i det lune vand. Tilsæt salt, sukker, olie og kvæde. Rør grahamsmelet i. Rør hvedemelet i lidt ad gangen.
  2. 2. Ælt dejen, til den er fast og glat, og lad den hæve under et klæde 15-20 min.
  3. 3. Slå dejen ned, ælt den let, og del den i to stykker, der formes til brød. Læg dejen i brødforme (950 ml). Lad brødene hæve i formene 15-20 min. under et klæde.
  4. 4. Klip tre små hak i toppen af hvert brød, og pensl med sammenpisket æg. Bag brødene ved 200 gr. i ca. 20 min. Lad de færdige brød køle af på en bagerist.