Opskrift på græskarsuppe med kokosmælk

Græskarsuppe med kokosmælk

De flotte orange græskar bliver til en velsmagende og varmende suppe.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    650 Kcal
  • Fedt:
    28 %
  • Protein:
    14 %
  • Kulhydrat:
    58 %

Græskarsuppe med kokosmælk til 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg græskar, f.eks. hokaido
  • 2 tsk olivenolie
  • 1 tsk friskreven ingefær
  • 2 tsk karry
  • 1 hakket løg
  • 2 fed knust hvidløg
  • 2 bagekartofler i tern
  • 2 dl dåse kokosmælk light
  • ca. ¾ liter grøntbouillon
  • salt, peber.
  • Drys:
  • 1 dl ristede græskarkerner
  • 4 skiver brød i små firkanter
  • 1 spsk olie.

Sådan laver du græskarsuppe med kokosmælk

  1. Skræl, udkern og skær græskaret i grove tern.
  2. Varm olien og sautér ingefær, karry, løg og hvidløg heri under omrøring i et par minutter. Tilsæt græskarkød og kartofler, rør om og hæld kokosmælk samt bouillon over.
  3. Lad suppen snurre under låg en god halv times tid, til både græskar og kartofler er helt møre.
  4. Blend og smag suppen til med yderligere krydderier, spæd evt. til med yderligere bouillon til den ønskede konsistens og servér suppen varm med tilbehøret.
  5. TIP
  6. I stedet for hokaido kan du lave suppen med courgetter.