grill

Green mixed grill

Blandede grønsager, stegt på grillen og serveret med lam, tomat-dip og herlige flade brød, som kan rulles om kød og grønt.

4

Ingredienser

  • 400 g magert lammekød
  • 1 tsk olie
  • salt, peber
  • 1 tsk oregano
  • Grillede grønsager
  • 3-4 peberfrugter, gerne forskellige farver
  • 3-4 løg
  • 2 courgetter
  • 2 tsk olivenolie
  • kviste af oregano
  • Tomat-dip med hvidløg & mynte
  • 3-4 modne tomater
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 spsk mynteblade
  • 2 tsk olivenolie
  • salt, peber
  • 1 knsp sukker
  • 4 arabiske brød

Sådan gør du:

  1. Skær kødet i mindre tern og vend dem med olie, salt, peber og oregano. Flæk og udkern peberfrugterne − er de store, så del dem. Skær løgene i halve eller kvarte og courgetterne i tykke stave. Vend grønsagerne med olie, salt og peber. Grill dem, til de er møre, men stadig har bid.
  2. Grill lammespyddene samtidig i ca. 8 minutter og vend dem jævnligt – ligesom grønsagerne. Del og udkern tomaterne. Blend eller hak tomatkødet fint med hvidløg og mynte og smag til med de øvrige ingredienser.
  3. Server grønsagerne med de grillede spyd, tomat-dip og lune arabiske brød eller fuldkornstortillas.
  4. Tip! Du kan forberede retten dagen i forvejen − og er du ikke til lam, så brug kylling.
  5. Energi pr. person: 420 kcal, fedt 29%, protein 29%, kulhydrat 42%.
  6. Husk at sætte træspyd , der skal bruges til grill, i en stor kande med koldt vand et par timer før brug.