Grillbøffer med melonsalat

Grillbøffer med melonsalat

En grillet bøf på en lun sommeraften er bare lækkert - her får du opskriften på grillede entrecotes med en skøn salat med melon til:

4 personer

Total:6 minutter

Ingredienser

  • 4 entrecoter
  • olie til pensling
  • salt, peber
  • 1 spsk. olie
  • Desuden:
  • ½ agurk
  • 200 g cherrytomater
  • ½ kantalupmelon
  • 75 g spæd spinat
  • 2 forårsløg
  • Dressing:
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • ½ tsk. dijonsennep
  • salt, peber
  • Tilbehør: evt. grillede skiver flute

Sådan laver du grillstegte bøffer med melonsalat

  1. Pensl kødet med olie. Krydr kødet med salt og peber.
  2. Læg det på grillen, vend dem nogle gange undervejs. De skal grilles ca. 6 min. i alt.
  3. Skær agurken i tern. Halver tomaterne. Skær melonkødet i tern.
  4. Skyl, og afdryp spinaten godt. Snit forårsløgene. Fordel grønsager og melon i en skål.
  5. Pisk ingredienserne til dressingen sammen. Dryp den over salaten.
  6. Server salaten til bøfferne.