Grillet burger med blå ost

Grillet burger med blå ost

Alle elsker burgere – det er nem mad, smager godt, og kan varieres i det uendelige. Denne burger er lavet på grill, der giver den lækreste smag til bøffen.

4 personer

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • salt og peber
  • 100 g bacon
  • 4 æg
  • 150 g blå ost
  • 1 rødløg
  • 2 dl mayonnaise
  • 1 dl pickles
  • babyspinat og hjertesalat
  • 4 burgerboller

Sådan gør du:

  1. Form kødet til flade bøffer, og krydr med salt og peber. Grill bøfferne i 3 min. på hver side på en grill eller grillpande.
  2. Steg bacon sprød på en pande, og lad den dryppe af på fedtsugende papir. Steg æggene til smilende spejlæg.
  3. Skær osten i skiver. Pil løg, og skær det i tynde både.
  4. Rør mayonnaise sammen med pickles. Skyl salaterne. Lun bollerne og flæk dem.
  5. Sæt det hele frem på et bræt. Saml selv din burger ved bordet.