Grønkålscæsar med rugbrødscroutoner

Grønkålscæsar med rugbrødscroutoner

Et nyt bud på cæsarsalat med ekstra fylde fra grønkålen. Kom lidt kylling i, så har du en måltidssalat. Eller servér den som tilbehør, gerne til stegt kød.

4

Ingredienser

  • Tilbehør eller let frokost til 3-4 personer
  • 300 g grønkål
  • Cæsardressing:
  • 3 æggeblommer, evt. pasteuriserede
  • 2 tsk dijonsennep
  • 5 spsk æbleeddike
  • 2 tsk salt
  • 2 fed hvidløg, revet
  • 2 dl mild olivenolie
  • 5-6 ansjoser, hakkede
  • 1 dl fintrevet parmesan
  • Croutoner:
  • ¼ rugbrød eller 3-4 tykke skiver
  • lidt olivenolie
  • salt

Såadan gør du:

  1. Pisk æggeblommerne med sennep, eddike, salt og hvidløg. Pisk langsomt olien i. Smag til med ansjos og parmesan og evt. lidt mere salt og eddike.
  2. Skær rugbrødet i tern, og vend med lidt olivenolie og salt. Steg dem sprøde i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. Lad dem køle en smule. Rib kålen, skyl den grundigt, og snit den fint.
  3. Vend kålen med dressing og anret den toppet med croutoner og lidt fintrevet parmesan. Servér straks, eller pak det hele i madpakken (croutonerne bør i så fald pakkes for sig).
  4. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter