Grønkålspaté
Nem grøn paté med kartofler og grønkål. Pateen kan serveres som tilbehør til skinke, røget mørbrad eller andre kødretter.
2 Personer
Ingredienser
- Frossen grønkål (ca. 100 g)
- 3-4 kartofler (ca. 250 g)
- ½ dl mælk
- 1 æggeblomme
- Lad 3 kugler frossen grønkål (ca. 100 g) tø. Skræl 3-4 kartofler (ca. 250 g), skær dem i skiver og kog dem godt møre i usaltet vand.
- Pisk kartoflerne til mos uden klumper. Pisk ½ dl mælk i. Rør grønkålen i. Rør 1 æggeblomme i. Pisk en æggehvide stiv og fold den forsigtigt i. Krydr med salt og peber.
- Fordel blandingen i små portionsforme eller en lille folieform (0,6 l). Bag grønkålspateen ca. 35 min. midt i ovnen ved 225 grader.
- Pateen kan serveres som tilbehør til skinke, røget mørbrad eller andre kødretter.