Gulerodsbrød med hørfrø

Gulerodsbrød med hørfrø

Bag brød med masser af korn og kerner. De er skønne på morgenbordet og som grovt tilbehør til dagens andre måltider. Dette brød er fyldt med revne gulerødder, der gør brødet ekstra saftigt.

1 brød

Total:4 timer 10 minutter

Arbejdstid:3 timer 30 minutter

Ingredienser

  • 6 dl vand
  • 100 g havregryn
  • 100 g hørfrø
  • 15 g gær
  • 2 tsk. salt
  • 100 g revne gulerødder
  • 100 g fuldkornshvedemel, gerne durum
  • ca. 300 g hvedemel

Sådan gør du:

  1. Kog vand, havregryn og hørfrø op i en gryde. Tag gryden af varmen, og afkøl det, til det er lunkent. Kom det i en skål. Udrør gæren heri.
  2. Tilsæt salt, revet gulerod, fuldkornshvedemel og hvedemel. Rør dejen sammen ca. 5 min., brug gerne en køkkenmaskine.
  3. Stil dejen til hævning et lunt sted tildækket ca. 3 timer.
  4. Form et ovalt brød på bagepapir på en bageplade. Lad det efterhæve 30 min. med et rent klæde over.
  5. Bag brødet ved 225 grader ca. 40-45 min.