Hjemmelavede karameller

Hjemmelavede karameller

Denne opskrift er en fortrinlig basisopskrift på de lækreste bløde karameller. Nu skal du bare beslutte, om du viltilsætte salt, nødder, chokolade eller noget fjerde.

Tid: 15 min. plus kogetid

(30-40 stk.)

5 dl piskefløde

250 g sukker

125 g glukosesirup

Evt. 1 tsk. saltflager

1. Kom fløde, sukker og glukosesirup i en lille kasserolle, og kog, indtil massen tykner, slipper bunden og ligner en gylden karamel. Det tager mindst et par timer. Rør indimellem.

2. Brug et sukkertermometer, inden du tager massen af varmen. For at få den rigtige konsistens skal temperaturen være ca. 120 grader. (Hvis du vil have nødder i dine karameller, er det nu, du skal blande dem i).

3. Beklæd en lille form, ca. 20 x 10 cm, med bagepapir. Pensl med et tyndt lag neutral olie. Kom karamelmassen i formen (drys eventuelt med salt). Lad massen afkøle, og stil den efterfølgende i køleskabet til næste dag.

4. Skær karamelmassen ud i mundrette stykker. Opbevar karamellerne på køl med bagepapir imellem.


LÆS OGSÅ: Citroner er sure og gule