Hjertesalat med appelsin og flødedressing

Hjertesalat med appelsin og flødedressing

En klassisk mormor-flødedressing er altid et hit, særligt når den får selskab af frisk og sødmefuld appelsinsaft. I denne simple salat kommer dressingen rigtig til sin ret.

4

Ingredienser

  • 2 stk hjertesalathoveder
  • 2 appelsiner
  • 50 g hasselnødder
  • Mormor-dressing:
  • ¾ dl fløde
  • 1 dl appelsinsaft fra kødet
  • 2 tsk hvidvinseddike
  • 1 tsk honning
  • salt og friskkværnet peber

Sådan laver du hjertesalat med appelsin:

  1. Skyl og slyng hjertesalaten, og skær salatbladene i tykke strimler. Fileter appelsinerne ved at skære skrællen og den hvide hinde fra, og frigør dernæst kødet i små fileter. Pres resten af saften fra appelsinhinderne, og gem appelsinsaften fra skærebrættet. Du skal bruge cirka 1 dl saft til dressingen.
  2. Mormor-dressing:
  3. Ryst fløde, appelsinsaft, hvidvinseddike, og honning sammen til en dressing, og smag til med salt og peber. Hak hassel-nødderne groft, og rist dem på en varm, tør pande. Vend hjertesalat og appel-sinfileter i dressingen, og drys med hasselnødder inden servering.