Indiske frikadeller med raita
Disse indiske frikadeller er fyldt med lækre krydderier og er et sikkert hit på middagsbordet. Servér med raita og kogte basmatiris. Mums!
4 personer
Ingredienser
- 500 g hakket kylling
- 1 hakket løg
- 2 fed presset hvidløg
- 1½ tsk. gurkemeje
- 1 tsk. sambal oelek
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 1 spsk. friskrevet ingefær
- 1½ tsk. salt
- peber
- 1 æg
- olie til stegning
- Raita:
- 2 dl græsk yoghurt
- 1 forårsløg
- 1 friskhakket grøn chili
- 1 fed finthakket hvidløg
- 1 spsk. hakket frisk koriander
- salt og peber
Sådan gør du:
- Rør alle ingredienserne til frikadellerne sammen. Form små frikadeller.
- Brun dem på begge sider i olie på en pande. Steg dem herefter ca. 10-12 min. ved jævn varme. Vend dem flere gange undervejs. Tjek, de er gennemstegt.
- Snit forårsløget fint. Gem lidt af den grønne top til pynt.
- Rør ingredienserne til raitaen sammen, og smag til med salt og peber.
- Kom den i en skål, og drys forårsløgtop på.