Indonesisk lag på lag-kage (Kueh lapis)

Indonesisk lag på lag-kage (Kueh lapis)

Kueh lapis er navnet på en indonesisk/ malaysisk kage med 12-18 tynde lag, der skal bages ét ad gangen. Så du skal sætte 1 times tid af til at holde øje med ovnen. Kagen kan serveres som dessert med marinerede svesker og cremefraiche, men den er bestemt også god som skærekage til en kop te eller kaffe.

1 kage/12-18 stykker

Ingredienser

  • Arbejdstid: 2 timer
  • Bagetid: ca. 1 time
  • Dej:
  • 9 æg (1½ dl blommer og 3 dl hvider)
  • 300 g sukker
  • 250 g smør (blødt)
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 250 g hvede+mel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 2 tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. stødt kardemomme
  • ½ tsk. stødt muskat
  • ¼ tsk. stødte nelliker
  • ¼ tsk. stødt ingefær
  • Marinerede svesker:
  • 500 g bløde svesker
  • 4 teposer med earl grey (eller din yndlingste)
  • 4 dl vand (kogende)
  • 75 g sukker
  • ½ dl rom
  • Endvidere:
  • 15 g smør (til formen)
  • Tilbehør:
  • evt. piskefløde (eller cremefraiche)

  1. Pisk æggehviderne stive, og pisk 100 g sukker i, til det bliver en tyk og blank marengs.
  2. Pisk æggeblommer og 100 g sukker til en tyk og luftig creme i 5-8 min. med en håndmikser.
  3. Pisk smør, 100 g sukker og vaniljesukker til en luftig creme, og vend den sammen med æggeblommecremen.
  4. Sigt mel, bagepulver og krydderier sammen, og vend det i dejen skiftevis med marengsmassen.
  5. Smør en sandkageform (2 liter) grundigt med smør, og læg et stykke bagepapir i bunden af formen. Tænd ovnens grillelemen
  6. Hæld ca.1 dl dej i formen, og smør det ud med en bred palet eller gummiskraber. Sæt formen midt i ovnen (eller lidt over midten), og bag, til dejen er gennembagt og mørk gylden på overfladen – ca. 5 min.
  7. Tag formen ud, smør et tyndt lag dej (1 dl) oven på kagen, og sæt formen i ovnen, til overfladen er mørk gylden (3-4 min.). Fortsæt med at tilføje et nyt lag dej og bage i 3-4 min. – til hele dejen er brugt.
  8. Stil formen til afkøling på en rist, og vend kagen ud af formen, når den er let afkølet.
  9. Marinerede svesker: Læg svesker og teposer i en skål, og hæld kogende vand over. Vend rundt, læg låg på skålen, og lad sveskerne trække i mindst 1 time (og gerne til næste dag). Fisk teposerne op, og smag sveskerne til med sukker og rom. Opbevar i køleskabet i op til 1 uge.
  10. Skær den afkølede kage i tynde skiver, og servér med svesker og evt. flødeskum.