Ingefær-lime-gryde med wasabimos
4 personer
Ingredienser
- 600 g nakkefilet af svinekød, afpudset og skåret i 3 x 3 cm’s tern eller kalvekød, f.eks. bov
- 2 spsk. olie
- 4 dl bouillon
- 3 spsk. sojasauce
- 3 spsk. reven ingefær
- 3 spsk. limesaft
- 2 tsk. sukker
- 4 forårsløg
- 2 gulerødder
- Wasabikartoffelmos:
- 1 kg kartofler til mos
- 2 dl kogende mælk
- 2 spsk. olie
- 1 spsk. wasabipasta
- salt
- Tilbehør:
- blandet grøn salat
- Brun kødet i olie i en gryde. Kom bouillonen ved, og kog op. Tilsæt sojasauce, ingefær, limesaft og sukker. Kog det sammen 1 time, til kødet er meget mørt. Kom snittede forårsløg og skivede gulerødder i. Kog det sammen yderligere 5 min.
- Skræl kartoflerne, og skær dem i skiver. Kog dem møre i usaltet vand i ca. 20 min. Hæld vandet fra. Mos kartoflerne med en kartoffelmoser. Kom mælk, olie og wasabipasta i. Smag til med salt. Server mosen til gryderetten sammen med salat.