international whisky dag 2021

"Whisky-pizza" og seje damer: 6 gode grunde til at fejre International Whisky Dag 20. maj

Der er mange fordomme omkring whisky, men måske er det på tide at få gjort op med disse antagelser?! Se her listen over kendte kvinder, der nyder et godt glas af denne særlige alkohol.

"Whisky er jo sådan noget røget noget..."  

Hvis man spørger os her på redaktionen på ALT.dk, er ovenstående en meget ærgerlig fordom: At alle typer af whisky altid smager som at indtage et røget askebæger. For sådan er virkeligheden ikke! 

Hvis du eksempelvis godt kan lide smagen af rom, vil du vide, at den også findes i mange forskellige former. Det sammen gælder for whisky.

Som med den (ofte søde) rom er der forskellige styrkegrader og nuancer inden for de gyldne dråber af whisky.

Du kan få whisky, som går fra det helt runde og en nærmest "karamel-agtig" smag til vidt forskellige former for styrker og noter af røg. Whisky har oveni også en langt større diversitet i smage, form og farver end den fx ellers så populære gin.  

Så måske du skal nyde en god whisky næste gang?

Det kunne fx være, når verden hylder den berømte bryg på International Whisky Dag. 

I år falder den: Lørdag den 20. maj 2021

En dag, som vi gerne vil fejre sammen med dig på ALT.dk. Derfor har vi her samlet lidt fun facts og sjove opskrifter med og om den traditionsrige alkohol.

Skuespilleren Mila Kunis er fan af de gyldne dråber, og hun har til Details Magazine beskrevet det således:   

"Jeg ville gerne have noget, som jeg kunne nippe til, der var lækkert. Og så begyndte jeg at drikke whisky. Det er svært for mig at nippe til vodka. Og whisky giver en dejlig, varm prikkende fornemmelse." 

Mila Kunis whisky.jpg

Gør som Mila - nap et godt glas af de gyldne dråber. (Foto: Getty Images)

Vi giver dig her 6 grunde til at nyde whisky: 

1. Kendte kvinder, som ELSKER whisky 

Verdenshistorien er fyldt med seje og inspirerede kvinder, som er store fans af netop whisky. På denne liste finder vi: 

Christina Hendrick Whisky.jpg
  1. Hillary Clinton
  2. Mila Kunis 
  3. Lady Gaga 
  4. Rihanna
  5. Christina Hendricks
  6. Ava Gardner
  7. Katharine Hepburn
  8. Prinsesse Margaret (søster til Englands dronning Elsiabeth II) 
  9. Margaret Thatcher
  10. Dronning Victoria af Storbritannien og Irland (1819-1901) 

Cool Christina Hendricks er en af de kvinder, som nyder at have whisky i glasset. (Foto: Getty Images)

2. Fire lækre madretter, du kan lave med whisky 

Det er ikke kun i glasset, de gyldne dråber gør sig godt. Du kan også sagtens bruge din whisky i en række skønne retter.

Som fx denne whisky-pizza, som vi da næsten er nødt til at sætte tænderne i, når det nu er International Whisky Dag:  

Lyder ideen om en pizza med whisky ikke så tillokkende, kan du i stedet prøve kræfter med denne både smukke og meget lækre panna cotta med whiskygele på toppen:  

Er du til gode, gammeldags klassiskere, kan du selvfølgelig "nøjes" med at nappe dig en Irish Coffee – eller du kan også gøre som herunder og bage drikken ind i den lækreste Irish Coffee-kage: 

Du kan også snige lidt whisky ind i en klassisk cheesecake, som du finder opskriften på her: 

3. Magasin: 7 grunde til at date en whisky-kvinde

Vi kan jo (surprise!) godt lide lister, og sådan en findes der faktisk også om gode grunde til at date kvinder, der nyder at indtage et glas whisky. Det er online magasinet Thrillist, der står bag. 

Kvinder der kan lide whisky.jpg

De forklarer, at de har bemærket om kvinder, der kan lide whisky: 

  1. Hun er ikke bange for noget
  2. Hun er nede på jorden
  3. Hun er sin egen person
  4. Hun er en ansvarlig voksen
  5. Hun har dybde
  6. Hun involverer sig
  7. Hun har god smag

Læs hele listen her

Måske det er tid til en whisky-date? (Foto: Getty Images)

4. Mila Kunis: Sådan DRIKKER du en whisky 

Du skal ikke ”bunde” en whisky (det er ikke en snaps!) Du skal heller ikke dufte dybt til den, som man gøre med et glas rødvin. Men hvordan drikker man en whisky på en korrekt måde?  

Skuespilleren Mila Kunis er som nævnt stor whisky-fan. Faktisk så meget, at hun i 2014 sagde ja til at blive 'ansigt' for whiskymærket Jim Beam.  

I denne video viser hun (fra cirka 01:55), hvordan du drikker de gyldne dråber: 

5. Old Hollywood-kvinder og vilde whiskycitater

Der er sagt mange mindeværdige ord om whisky – også af flere af de gode damer på vores liste her. Når vi tænker over det, er det faktisk ikke rigtig en overraskelse, at den klassiske drink var særligt elsket blandt de glamourøse kvindelige stjerner i 30’er, 40’er og 50’ernes Hollywood-film. 

Whisky Katharine Hepburn Ava Gardner.jpg

Skuespiller Katharine Hepburn, der vandt fire Oscars, skulle under indspilningerne af filmen The Trojan Women i 1971 have fortalt en kollega: 

– Når jeg lugter whisky, går jeg helt ud af mit sind. Whisky er smuuuuukt. Jeg lugter whisky i et glas, og jeg vil have det... Jeg ville drikke whisky morgen, middag og nat, indtil det dræbte mig. 

Den glamourøse Hollywood-skuespiller Ava Gardner er berømt for under et interview at have sagt:  

– Jeg ønsker at blive 150 år gammel, men den dag jeg dør, ønsker jeg, at det skulle være med en cigaret i den ene hånd og et glas whisky i den anden. 

6. Rihanna synger om whisky

Lad os slutte på en sang, som du meget passende kan lytte til, hvis du skulle få lyst til at nippe til et glas med whisky i.  

Som fan af de gyldne dråber har Rihanna nærmest opkaldt hendes sang ’Cheers (drink to that)’ efter sin forkærlighed for drikken, hvor hun er fan af mærket Jameson, med linjerne:  

Cheers to the freakin’ weekend / I drink to that, yeah yeah / Oh let the Jameson sink in / I drink to that.