Iskaffe med kardemommesirup
Den hedder affogato på italiensk (betyder ”druknet”) og laves traditionelt ved at drukne vaniljeis i et skud espresso, men stærk, frisklavet kaffe er lige så brugbar. Og kardemommesmagen løfter lige den enkle dessert et nøk op.
Affogato til 4 personer
Total:15 minutter
Ingredienser
- 1 1/2 dl vand
- 1 dl rørsukker
- 1/2 dl kahlua (kan erstattes med kaffe, tilsæt da 2 spsk sukker)
- 5 hele kapsler kardemomme
- 1/2 liter god vaniljeis
- 4 dobbelte espressoer eller 4 dl stærk kaffe
Sådan laver du affogato
- 1. Kog en sirup af vand, rørsukker, kahlua og kardemommekapsler, rør med en træske til sukkeret er opløst, og lad den så stå og simre i cirka 10 minutter.
- 2. Tag isen ud af fryseren, og lad den stå ved stuetemperatur i cirka 20 minutter, mens siruppen køler af.
- 3. Lige før servering scoopes isen ud i 4 glas, espressoerne laves og hældes over med det samme, dryp med siruppen, og server med det samme.