Opskrift på islagkage med karamel og nøddeknas

Islagkage med karamel og nøddeknas

Skønneste islagkage med lækker karamel, vanilijeis og bastognekiks. Mums!

10

Ingredienser

  • 200 g mandler eller hasselnødder
  • 200 g sukker
  • 1 portion karamelsauce (se opskriften her: Marengs med karamelsauce og figner)
  • 2 bk flødeis
  • 1 stor springform
  • ½ pk bastognekiks

Sådan laver du desserten

  1. Begynd med at lave pralinéen ved at komme nødder og sukker i en tykbundet gryde, og varm det langsomt på under omrøring, indtil sukkeret begynder at smelte.
  2. Fortsæt til sukkeret har samme farve som rav. Hæld derefter massen over på et stykke bagepapir, og dryp med smagsneutral olie (derved undgår du, at sukkeret ikke klistrer fast.)
  3. Gør karamelsaucen klar efter anvisningerne, og tag isen ud af fryseren og sæt den i køleskabet i et kvarter, før du skal bruge den.
  4. Når pralinéen er kølet af, hakker du halvdelen groft halvdelen fint.
  5. Rør hurtigt isen med den finthakkede praliné. Læg så isen lagvis i springformen med knuste bastognekiks og karamelsauce, så der er to lag af hver. Start med is og slut med karamellen.
  6. Top isen med den groft hakkede praliné og sæt islagkagen i fryseren i minimum 2 timer, inden den serveres.