islagkage opskrift med skumfiduser

Islagkage med skumfiduser

6

Ingredienser

  • Det skal du bruge:
  • 4 pasteuriserede æg – blommer og hvider hver for sig
  • 110 g rørsukker
  • 110 g hvedemel
  • Evt. revet appelsinskal eller kakao for at give smag
  • 1 liter vaniljeis
  • Chamallowsskumfiduser
  • Udstyr:
  • Webergrill ell. lign.
  • Pizza-/bagesten,
  • Bagepapir

  1. Æggeblommerne piskes med sukkeret til en hvid, luftig masse. Melet sigtes i og vendes i dejen. Smag eventuelt til med revet appelsinskal eller kakao. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i dejen.Læg bagepapir på den bageplade, der følger med pizza-/bagestenen. Bred nu dejen ud på bagepapiret i et lag på 1-2 cm tykkelse.
  2. Sæt grillen op til indirekte varme – det vil sige, at kullene fordeles ligeligt i hver side af kulristen. Forvarm grillen til 175 grader, læg pizza-/bagestenen midt på grillristen og sæt bagepladen herpå. Bag bunden i cirka 20 minutter. Tip! Bag alternativt bunden i en almindelig ovn.
  3. Når kagebunden er bagt, tages den af grillen og vendes ud på bordet. Træk papiret af. Udstik en bund af dejen, så dens diameter passer til isen. Læg bunden tilbage på bagepladen. Når bunden er kølet lidt af, lægger du isen midt på. Dæk isen grundigt hele vejen rundt med Chamallows og byg den op, så isen er helt dækket. Kom herefter isen i fryseren og lad den fryse minimum 5-6 timer. Tip! Du kan med fordel forberede bunden og komme skumfiduserne på isen dagen før, du skal servere den.
  4. Gør grillen klar til lav, indirekte varme. Det vil sige, at du kun gør cirka ¼ grillstarter kul klar og fordeler de klargjorte kul i hver sin side af kulristen. Sæt pizza-/bagestenen på grillristen. Tag isen ud af fryseren og stil den på stenen. Læg låget på og grill, til overfladen er en anelse gylden. Servér straks.