Japansk frokost

Japansk frokost

Dampede grøntsager og wraps med tun, avocado og salat. Dessert: Gojibær og pære.

Ingredienser

  • Grønsager:
  • 300 g broccoli, bønner, blomkål
  • Dressing:
  • 1 spsk knust citrongræs
  • Ingefær
  • ½ fed knust hvidløg
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • Wraps:
  • 2 blade noritang
  • 100 g rå tun (der har været frosset)
  • 1 avocado i skiver
  • Lidt blandet salat, evt. spirer
  • Mayonnaise
  • Wasabipasta

Sådan gør du:

  1. Grønsager:
  2. Grøntsagerne renses og deles i små buketter. Koges i et par minutter i letsaltet vand. Tag op og lad buketterne dryppe godt af. 
  3. Dressing:
  4. Knus citrongræs og bland med olie, hvidløg, salt og peber. Kom over de varme grøntsager, så dressingen kan trænge ind.
  5. Wraps:
  6. Skær tunen i tynde skiver. Del hvert tangblad i to. Smør tangen med en blanding af mayonnaise og wasabi (dosér efter styrke). Anret salat, avocado og tun på tangen og rul sammen. Medbring soya til wrapsene i en lille beholder.