Jasper om ’Bagedysten’-exit: ”Dette ærgrer mig mest”
I afsnit af ’Den store bagedyst’ blev det Jasper Oliver Stengel Finsens tur til at forlade bageteltet - og den følelsen han gik derfra med sidder stadigvæk i ham.
Selvom det er mange måneder siden, at optagelserne fandt sted til femte afsnit af 'Den store bagedyst', så sidder hans exit og følelserne fra dengang stadig i ham, fortæller han til HER&NU.
”I virkeligheden går næsten alt galt i den episode. Det er faktisk lidt vildt. Markus siger, at han ikke kan lide den første kage, hvilket var voldsomt. Othellolagkagen sidder heller ikke i skabet, og til sidst bliver det bare for meget, og tiden løber fra mig,” husker Jasper tilbage.
Er du også vild med madprogrammer? Masterchef er snart tilbage - og endda i juleudgave. Artiklen fortsætter efter videoen.
Derfor kom det heller ikke som noget chok for det 22-årige bagetalent, at det var ham, der trak det korteste strå.
”Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, der ville ryge ud, for jeg klarede det klart værst i den episode."
Oplevelsen var ikke kun elendig
Selvom han ikke benægter, at det var en voldsom oplevelse, at alt gik galt for ham, så understreger han, at der alligevel også var noget godt ved oplevelsen.
”Alle i teltet var så søde ved mig og kom over og trøstede,” fortæller Jasper.
I modsætning til de fleste andre, der melder sig til ’Den store bagedyst’, havde Jasper ikke bagt en eneste kage, inden han mødte op til castingen til det populære program.
”Det, der ærgrer mig mest, er, hvor høje krav jeg satte til mig selv. I stedet for bare at lave en god kage, så skulle jeg lave en meget speciel kage,” fortæller Jasper og fortsætter:
”Jeg kan stadig stå indenfor de smage og de ideer, jeg havde. Men nogle gange kunne det være lidt fedt, hvis jeg gjorde det lidt lettere for mig selv, sådan så jeg var sikker på at komme i mål. Så kunne jeg også have slappet mere af."
Den dag i dag er bagningen blevet en del af Jasper liv. Han nyder at stå i køkkenet og er samtidig også blevet meget mere rutineret.
”Jeg har helt vildt meget lyst til at bage. Også mere end jeg havde før.”
Denne artikel blev første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret version.
Læs alt om 'Den store bagedyst' her.