Jordbær-medaljer
Disse medaljer er fyldt medcreme og jordbær, men allemulige andre former for frugtkan bruges i stedet.
ca. 16 stk.
Ingredienser
- Medaljebunde:
- 400 g mel
- 200 g smør
- 100 g flormelis
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 æg
- Fyld:
- 100 g jordbær
- 50 g sukker
- 2 dl piskefløde
- 2 dl færdig kagecreme (koldrørt pulver plus sødmælk)
- Pynt:
- flormelis til drys
- friske jordbær og lidt citronmelisse
- Mel, smør, flormelis, vaniljesukker og æg køres sammen i foodprocessoren. Dejen samles med hænderne og hviler mindst en time, men gerne fra dag til dag.
- Jordbærrene snittes og drysses med sukker. Lad dem trække, mens dejen hviler.
- Dejen rulles ud i 2-3 mm tykkelse, stikkes ud, prikkes og lægges på pladen. Kagerne bages ved 200 gr. i 6-7 min., eller til kanten er gylden, og køles af.
- Fløden piskes stiv og blandes med kagecremen. Den færdige creme sprøjtes ud i kanten af halvdelen af kagerne. De afdryppede jordbær lægges i midten.
- Kagerne lægges sammen og pyntes med et drys flormelis, friske jordbær samt citronmelisse.