Jordbærsorbet

Jordbærsorbet med fersken-jordbær-salsa

Jordbær med jordbær på! Når sæsonen først er skudt i gang, er det bare med at få brugt og spist vores søde sommerbær – her både i is og salsa.

4

Ingredienser

  • Sorbet:
  • 4 dl vand
  • 150 g sukker
  • 1 vaniljestang, kornene herfra
  • 1½ spsk glukosesirup
  • 500 g jordbær
  • Salsa:
  • ½ bakke jordbær
  • 2 modne ferskner
  • 1½ spsk flydende honning
  • lidt revet citronskal
  • 1 spsk finthakket mynte (gerne marokkansk)

Sådan gør du

  1. Begynd med isen, og bring vand, sukker og vanilje til kogepunktet. Rør i det, til sukkeret er smeltet.
  2. Tag sukkerlagen af varmen, og tilsæt glukosesirup. Nip stilken af jordbærrene, og kom dem i en blender sammen med sukkerlagen. Blend, til du har en jævn konsistens.
  3. Kør nu massen i en ismaskine, eller kom sorbeten i en skål i fryseren. Husk at røre i den med jævne mellemrum, til den har konsistens som sorbet.
  4. Nip og skær jordbær og ferskner i små stykker. Mos ¼ del af jordbærrene og ferskenerne med en gaffel, og vend det med de hele frugtstykker. Mariner det med lidt flydende honning, citronskal og hakket mynte.
  5. Anret fersken-jordbær-salsaen i små skåle med en stor skefuld jordbærsorbet til.
  6. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter
SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Hindbærfool - den lækreste dessert